Breastfriends

Små historier, der bedst deles mellem de bedste venner…

Stor kritik af FIFA’s manglende VM 2018 kompensation af kvindelige fodboldspillere

Stor kritik af FIFA’s manglende VM 2018 kompensation af kvindelige fodboldspillere

Klubber med kvindelige fodboldspillere vil ikke blive kompenseret, når disse spillere bliver frigivet til at deltage i landskampe til VM 2018. Det gør deres mandlige kollegaer derimod. De vil nemlig få 54.000 kr. dagligt pr. spiller, når de udtages og er væk for at være med i landsholdsfodbold. Er du i øvrigt klar til VM i fodbold? Der er masser af spændende tilbud fra nogle af de danske bookmakere, hvor du kan deltage i gratis konkurrencer om millioner af kroner og freebets til spil. Du kan sagtens nå at være med.

FIFAs udmeldinger møder kritik op til VM 2018

FIFA annoncerede i 2017, at fodboldklubberne, der har mandlige spillere med til VM 2018 i Rusland, får en kompensation på 54.000 kr. dagligt for at frigive den pågældende spiller. På den anden side får de kvindelige spillere ikke en klejne. Det er ikke logisk, men DBU tilføjer, at der mangler det økonomiske grundlag til at understøtte kompensation. Kritikken fra Sveriges fodboldverden går på, om man overhovedet er interesseret i kvindefodbold.

Man kan sige, at det ikke er en jævn græsplæne, kvinder og mænd spiller på, når det gælder professionel fodbold. Herreklubberne bliver kompenseret godt for at frigive deres fodboldspillere til landskampene. Kvindeklubberne skal finde sig i, at der ikke kommer noget ind på kontoen.

Formand for Kvindeelite i Danmarks Boldspil-Union (DBU), medlem af DBU’s bestyrelse og dansk repræsentant i UEFA’s Women’s Football Committee Mette Bach Kjær udtaler hertil, at det ikke er logisk. Desværre er økonomien bare ikke til at understøtte kvindefodbolden på lige fod med herrefodbolden endnu. Mette Back Kjær tilføjer til News Øresund:

Faktum er, at der lige nu ikke er den samme økonomi i kvindefodbold, som der er i herrefodbold, og det handler jo om, hvor mange penge der kommer i kassen i form af sponsorater og TV-penge. Det er jo helt klart nogen af de ting, vi kigger hen imod og prøver at arbejde med, men vi er nødt til at skabe en bedre økonomi først. For det er jo logisk at kvinderne skal have samme kompensation som mændene – vi er bare ikke nået dertil endnu.

Kritik fra Sverige inden VM 2018

FIFA beslutningen om at forhøje kompensationsbeløb for mænd til VM 2018, mens kvinderne stadig intet får, har også mødt stor kritik fra den svenske fodboldverden. Den svenske fodboldstjerne Caroline Seger udtaler følgende via sin Instragram-profil:

Jeg er så glad for at spille fodbold som kvinde. Eller er jeg? Takket være mit køn tjener jeg færre penge, modtager mindre anerkendelse og jeg kan helt sikkert ikke forvente de samme muligheder som en mand. KUN fordi jeg blev født som kvinde.

Caroline Seger spiller i en af de bedst placerede kvindeklubber, FC Rosengård, i den bedste fodboldliga, Damallsvenskan. Hun spiller ligeledes på landsholdet, hvor hun repræsenterer Sverige til kvindernes VM, der afholdes i Frankrig 2019. Hun tilføjer:

Jeg vil gerne spørge FIFA, UEFA og hvem som helst, der har ansvar for at træffe beslutninger i fodboldverdenen: Vil i overhovedet have, at kvindefodbold eksisterer?

Denne kritik deles af det svenske fodboldforbund Svenska Fotbollsförbundet. Her har man forståelse for Caroline Segers frustration og understreger, at forandringer er nødvendige. Det tilføjes, at man jo kan nå det inden VM i Frankrig i 2019. Selvom situationen virker håbløs for kvinderne, er der også optimisme at spore. Til europamesterskaberne i kvindefodbold i 2017 tændte halvanden mio. mennesker for TV’et for at se det danske kvindelandshold spille mod Holland. På FIFA- og UEFA-plan er der også gjort meget for kvindefodbolden, der har et stort uudnyttet potentiale. Nu handler det bare om sponsorater og TV-penge. Et skridt i den retning kan man også se LeoVegas’ og deres kampagner med den danske megastjerne Nadim Nadim. Se Nadim Nadim sammen med Thomas Graversen her.

 

Leave Response

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: