Breastfriends

Små historier, der bedst deles mellem de bedste venner…

Få en sund livsstil med 11 gode råd

Få en sund livsstil med 11 gode råd

Der er masser af velmenende råd i medierne om, hvordan du skal gøre for at leve fornuftigt eller gå ned i vægt. En del tror på lchf, visse på 5:2 kuren og andre hævder at sund fornuft og dansk husmandskost er det rette valg. Det er ikke altid let at vide hvem man skal tro på! Fødevarestyrelsen er en stor myndighed i Danmark, og de har lagt en række anbefalinger om kost, ernæring og fysisk aktivitet ud. I anbefalingerne er der fokus på helheden i kostvanerne og det fysiske aktivitetsniveau. Vi har kigget nærmere på anbefalingerne, tilpasset dem lidt og tilføjet lidt fra andre anbefalinger, så vi her kan præsentere, hvad vi mener, der de bedste råd til en sund livsstil.

1. Vælg magert kød og kødpålæg

De fleste kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg. Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Undgå derfor at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-, kalve-, lamme- eller svinekød – uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon.

2. Spis frugt og mange grøntsager

De fleste af os spiser frugt og grøntsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grøntsager. Grøntsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, som du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grøntsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grøntsager indeholder mange kostfibre. Når du spiser frugt og mange grøntsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.

3. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Vi er blevet bedre til at spise frugt og grønt og fuldkorn. Men vi spiser stadig for lidt fisk og grøntsager og for meget salt, sukker og mættet fedt. Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt. Du styrker også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme.

4. Vælg fuldkorn

Vi spiser meget mere fuldkorn nu end tidligere, dog er der stadig et stykke vej til målet. Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer. Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.

5. Pas på solen – gør din hud klar til forårssolen

En god kulør stråler af sundhed, men det er nok de fleste bekendt, at man også skal passe på solens stråler. De kan skade huden, og i værste fald kan det give modermærkekræft. Der findes produkter, der kan hjælpe til med at gøre din hud klar til forårssolen. Det gælder eksempelvis IMEDEEN Tan Optimizer. Udover betakaroten, lykopen og lutein indeholder IMEDEEN Tan Optimizer vitamin C + E. Vitamin C og E bidrager til at beskytte cellerne mod oksidativt stress. Vitamin C bidrager til en normal kollagendannelse, hvilket har betydning for hudens normale funktion. IMEDEEN Tan Optimizer giver din hud ekstra beskyttelse indefra, når du solbader – hvad enten du er hjemme eller på ferie! For det bedste resultat bør du begynde at spise IMEDEEN Tan Optimizer 1 måned før din hud skal udsættes for solen, og gennem hele den periode hvor du opholder dig i solen. Bemærk, at IMEDEEN Tan Optimizer skal ikke erstatte brugen af solcreme. Husk at det anbefales at holde sig i skyggen midt på dagen når UV-strålerne er på deres højeste. Brug altid solcreme med en passende solfaktor (SPF) sammen med IMEDEEN Tan Optimizer. Læs mere om og bestil dette kosttilskud her.

6. Spis mere fisk

Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere. Fisk og især fed fisk indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, så har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, der sjældent spiser fisk.

7. Spis mindre sukker

6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får cirka 10 % fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for. Mad og drikke med meget sukker øger desuden risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne.

8. Vælg magre mejeriprodukter.

Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste. Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler og er blandt andet også en vigtig kilde til calcium. Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost, men kun en gang imellem. Når du vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får du produkternes gode næringsstoffer, men mindre mættet fedt.

9. Drik vand

Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når du drikker vand i stedet for drikke med tilsat sukker eller alkohol, så er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt.

10. Spis mad med mindre salt

Vi spiser for meget salt, da vi dagligt får 8-10 gram salt igennem maden. Du kan med fordel sænke dit forbrug med cirka 3 gram dagligt. Det svarer til 1/2 tsk. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Under 20 % af saltet tilsætter vi selv. Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Et højt saltforbrug er også en risikofaktor for visse typer af kræft.

11. Spis mindre mættet fedt

Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt. Vi spiser cirka en tredjedel for meget mættet fedt – det vil sige det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme.

Grundlag for anbefalingerne: Disse anbefalinger bygger på en gennemgang af videnskabelig litteratur om sammenhængen mellem kost, fysisk aktivitet og sundhed. Desuden er udgangspunktet dagens kost og aktivitetsniveau i de nordiske lande. De bygger ikke på personlige erfaringer, subjektive præferencer eller spekulationer om, hvad der er sundt eller vægtreducerende – som mange af de andre stemmer i kostdebatten faktiskt gør. Derfor kan du være sikker på at rådene fra fødevarestyrelsen er pålidelige, og at de giver en god basis for vækst, udvikling og god sundhed!

Leave Response

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: