|
"Efter at vi i 1998 mistede vores mor på grund af brystkræft, har jeg og min familie stiftet Marie Keating Fonden med det formål at rejse penge, så alle der har brug for det, kan få adgang til information om brystkræft. Siden vi startede, er antallet af kvinder, der overlever brystkræft steget i Irland. Ved at udbrede kendskabet til brystkræft og vigtigheden af, at sygdommen bliver opdaget tidligt, håber jeg, at Marie Keating Fonden har spillet en rolle i denne positive udvikling. Alle mennesker er på en eller anden måde berørt af brystkræft. Annette og jeg blev involveret, fordi vi ønsker, at kvinder med brystkræft skal vide, at man ikke bare har brug for information og viden om sygdommen – man har også behov for nogen, man kan henvende sig til, og som man kan regne med vil hjælpe med at bære den tunge byrde, som denne sygdom er.
Ronan Keating er en international sanger og brystkræftforkæmper
"Jeg arbejder som sygeplejerske for Marie Keating fonden, og herigennem har jeg fungeret som Breast Friend for mange kvinder med brystkræft. Det betyder meget for mig, at kvinderne får al den information, de har behov for. En af de ting, som mange ikke er klar over, er, at der ikke kun findes én form for brystkræft, og at kvinderne derfor skal behandles individuelt – seks forskellige kvinder kan sidde i et venteværelse med seks forskellige former for brystkræft. Der er ikke bare én type, de kan være forskellige, og de skal behandles forskelligt."
Annette er brystkræftsygeplejerske hos Marie Keating Fonden i Irland
Ronan og Annettes råd: Vær stærk og få støtte fra din familie og venner, men husk på, at du også kan finde en Breast Friend i en lokal patientgruppe, gennem en patientforening eller bruge din sygeplejerske eller læge.
|
|
Ronan Keating & Annette Kelly Breast Friends |
 | |