logo  > FORSIDE > INDSAMLING & AKTIVITETER > 2007 > TOM K STØTTER BF
Link til forside Forside Link til kontakt Kontakt
Breast Friends er en brystkræftkampagne initieret af medicinalvirksomheden Roche a/s. Formålet med kampagnen er at øge kendskabet til brystkræft samt indsamle penge til forskning i forebyggelse og behandling af sygdommen. Alle indsamlede midler går ubeskåret til forsknings-projekter udvalgt af de danske brystkræftlægers faglige selskab, Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG)
Tom Kristensen støtter Breast Friends

Den syvdobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen støttede Breast Friends ved at bære kampagnens logo på sin køredragt og hjelm under Sebring-løbet i USA den 17.-18. marts. Den efterfølgende auktion indbragte kr. 37.000 til brystkræftforskning.
 
Hjelmen er helt unik, da den udover Breast Friends-logoet er malet i Breast Friends farver. Det er en tvillingemodel af hjelmen fra løbet, der blev solgt på auktion, da Tom Kristensen har valgt at beholde den originale hjelm til sin samling.
 
 
 
 
- Jeg er glad for og stolt over at kunne støtte brystkræftkampagnen Breast Friends. Jeg har til formålet fået produceret en helt speciel køredragt og hjelm bærende kampagnens logo, som jeg håber, kan være med til at skabe opmærksomhed om den alvorlige sygdom, som rammer så mange kvinder og deres pårørende, udtaler Tom Kristensen. 
 
Tom Kristensens udstyr bliver del af storslået samling
Både Tom Kristensens hjelm og dragt blev købt af amerikaneren Peter Donnelly, som er en samler af dimensioner. I hans samling indgår bl.a. en Michael Jordan basketball, en Lance Armstrong cykeltrøje, Michael Schumachers hjelm og shorts fra Muhammad Ali – alle signerede. Så der hersker ingen tvivl om, at Tom Kristensens udstyr bliver del af en meget fin samling.
 
Udover interessen for samlerobjekter anerkender Peter Donnelly også den gode sag, som hans penge går til. - Pengene fra denne auktion går virkelig til en værdig sag. Brystkræft er en uretfærdig sygdom, som ikke bare volder følelsesmæssig og fysisk smerte, men den kan også påvirke folks selvværd – ikke mindst set i lyset af at det drejer sig om en så personlig del af en kvindes krop. Kampagner der fokuserer på at hjælpe mennesker, som lider af brystkræft, er en meget værdig sag, og jeg er glad for at kunne bidrage med min støtte, udtaler han.
 
Roche er initiativtager til Breast Friends. Læs mere om Roche på www.cancer.roche.dk