logo  > FORSIDE > HVAD GÅR PENGENE TIL? > FORSKNINGSPROJEKTER 2009 > MOLEKYLÆRBIOLOG KRISTINA PILEKÆR SØRENSEN
Link til forside Forside Link til kontakt Kontakt

Foto: Sanne Berg

Kristina Pilekær Sørensen
Modtaget 100.000 kr. fra Breast Friends

Født: 1980
Arbejde: Molekylærbiolog på Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik samt Human MicroArray Center, Odense Universitetshospital.
Primær vejleder: Professor Torben A. Kruse, Afdeling for Klinisk Genetik og Klinisk Biokemi, Odense Universitetshospital.
Bopæl: Tommerup på Fyn.
Civilstatus: Kæreste med Peter.
Interesser: Spiller fodbold.
Seneste læste bog: Under en strålende sol af Khaled Hosseini.
Hvis du ikke var blevet molekylærbiolog, hvad ville du så være? Dyrlæge.
Hvorfor valgte du at forske i brystkræft? Jeg har altid syntes, at forskningen i brystkræft er meget interessant - både fordi det fagligt set er et område, hvor man er meget langt fremme, men også fordi det er en sygdom, som stort set alle har et personligt forhold til.
Hvornår vinder vi kampen mod brystkræft? Det er svært at sige, dog er der fuld fart på forskningen og behandlingsmulighederne bliver heldigvis hele tiden væsentligt forbedret, hvilket gør, at langt færre dør af sygdommen.


Foto: Sanne Berg

Genprofiler skal bane vej for valg af rette behandling

De traditionelle værktøjer, som anvendes til at udrede brystkræftpatienter, kan ofte være for upræcise, når de skal bruges til at vælge den bedste behandling til den enkelte patient. Molekylærbiolog Kristina Pilekær Sørensen undersøger, om man kan blive bedre til at udvælge de brystkræftpatienter, der skal tilbydes efterbehandling til operationen, ved hjælp af genekspressionsprofiler af vævet fra patientens kræftknude.

Brystkræftpatienter har det til fælles, at de har fået stillet den samme diagnose. Derudover er de meget forskellige, og det gælder også deres risiko for at få et tilbagefald, efter at kræftknuden er fjernet ved operation. Der er med andre ord behov for at udvikle testmetoder, som ikke bare siger noget om, hvad det er for en sygdom, patienten har, men også om behovet for at tilbyde patienten en supplerende behandling med stråleterapi og medicin, efter at knuden er bortopereret.

– Den gruppe af brystkræftpatienter, som karakteriseres som lavrisikopatienter, bliver i dag opereret uden at modtage efterbehandling, men 10 procent af gruppen rammes alligevel af et tilbagefald. Det vil selvfølgelig være et stort fremskridt, hvis vi på forhånd kunne udpege, hvem det er, der har høj risiko for tilbagefald. Denne gruppe kan vi så alligevel tilbyde en efterbehandling, som måske kan mindske risikoen for tilbagefald, fortæller Kristina Pilekær Sørensen om baggrunden for sit treårige forskningsprojekt.

– Modsat ved vi, at der i gruppen af patienter med lidt højere risiko er rigtigt mange, som kan undgå tilbagefald, selv om de ikke får den efterbehandling, som tilbydes i dag. Kan vi forudbestemme disse patienter, kan man skåne dem for de bivirkninger, som følger med efterbehandlingen, forklarer hun.

Genekspressionsprofiler
Kristina Pilekær Sørensens forskning tager udgangspunkt i, at kræftceller har en ændret såkaldt genekspressionsprofil i forhold til normale celler.

– Disse profiler kan vi analysere ved hjælp af en ny analyseteknik, som kaldes microarray-analyse. Mit arbejde går ud på undersøge, om vi kan finde nogle specifikke afvigelser i de enkelte patienters profiler, som vi kan bruge til at forudsige, hvordan deres sygdom udvikler sig, og om de har gavn af efterbehandlingen eller ej, forklarer Kristina Pilekær Sørensen.

– Konkret undersøger vi celler fra frossent tumorvæv fra den patologiske afdeling i Odense og andre steder i Danmark, som har materiale tilbage fra 1978. Desuden rummer Dansk Bryst Cancer Gruppes kliniske database alle informationer om, hvordan det er gået patienterne. Det giver en enestående mulighed for at analysere, om specifikke genekspressionsprofiler er forbundet med større eller mindre risiko for tilbagefald, fortæller hun.

Skal bekræftes i fremadrettede undersøgelser
Kristina Pilekær Sørensen tør ikke give et bud på, hvornår hendes forskning vil kunne finde praktisk anvendelse ude hos patienterne.

– Vi har allerede set eksempler på, at de profiler, vi har udviklet, kan være bedre til at forudsige den enkelte patients risiko for at udvikle spredning af sygdommen end de testmetoder, som man traditionelt har anvendt. Men der er stadig lang vej ud til patienter, for selv om vi finder det, vi søger efter, skal resultaterne først bekræftes i fremadrettede kliniske lodtrækningsforsøg, inden de kan bruges til at sikre de nydiagnosticerede patienter en bedre behandling, siger hun.
Baggrund for projektet
  • De prognostiske tests, som i dag anvendes til at vurdere brystkræftpatienters risiko for at få tilbagefald, er ikke optimale
  • Omkring hver tiende lavrisikopatient rammes trods prognosen alligevel af tilbagefald
  • Omkring 70 % af de patienter, der i dag modtager efterbehandling til den kirurgiske fjernelse af kræftknuden i brystet, formodes at kunne undgå tilbagefald, selv om man undlod at give dem efterbehandling – men i dag kan det ikke forudsiges, hvem de er.
Projektet kort fortalt
  • Ved hjælp af en ny analysemetode med en genchip kan man lave en genekspressionsprofil af kræftceller fra konkrete brystkræftpatienter
  • Celler fra nedfrosne, bortopererede kræftknuder undersøges med henblik på at vurdere genekspressionsprofilens evne til at kunne forudsige patientens risiko for tilbagefald
  • Målet for projektet er at udvikle nye metoder til at optimere udvælgelsen af, hvilke patienter der skal tilbydes efterbehandling til den kirurgiske fjernelse af knuden i brystet.
Roche er initiativtager til Breast Friends. Læs mere om Roche på www.cancer.roche.dk